Skab det perfekte hjemmekontor

Et hjemmekontor har aldrig været mere aktuelt. Efter flere år med hjemmearbejde er virkeligheden nu den, at mange – både studerende og lønmodtagere – elsker at arbejde hjemmefra. Nogle foretrækker at gøre det hver dag, andre er bare glade for muligheden for afveksling. 

 

Men uanset hvad du foretrækker, så skal du have et godt sted i dit hjem, hvorfra du kan arbejde. Det kræver, at du indretter det med de rigtige ting, samt at du fjerner alt det, som du ikke har brug for. 

 

Med de rigtige ting mener vi skrivebord, kontorstol, det rette lys, måske nogle planter og så kan du supplere med eksempelvis en sovesofa, så du kan hvile dig mellem dine arbejdssessioner. 

 

Hvis du formår at få alt dette ind, så får du et rigtig behageligt og godt hjemmekontor, hvorfra du kan producere og arbejde effektivt. 

Indretningen skaber rammerne for dit arbejdsværelse

Når du træder ind i dit hjemmekontor, skal det være så let for dig som muligt at gå i gang med dit arbejde. Alt, der distraherer dig, skal væk. Det vil sige, at du skal tage fjernsyn, spillekonsoller eller noget tredje, som du ofte hellere vil bruge din tid på, og placere det i et andet rum. 

 

Ryk i stedet et godt skrivebord, en god kontorstol, god belysning og nogle planter ind. Så har du opskriften på et sted, du gerne vil være. 

 

Skrivebordet og stolen giver sig selv. Det skal du have. Lyset er vigtigt, så du ikke overanstrenger dine øjne, og du kan se, hvad du laver uden at anstrenge dig. Her kan planter også hjælpe, da de bringer noget kontrast og liv ind i dit kontor. På den måde er det ikke så sterilt, og du vil måske blive en smule mere opløftet og inspireret af at have det grønne omkring dig. 

 

Lys, liv og de rette møbler er altså opskriften på at skabe de helt rigtige rammer at arbejde under.  

 

Læs mere om at være studerende og studere hjemmefra her.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *