Menneskets bedste ven

Glæden ved at have hund er ubeskrivelig, hvis man spørger de fleste hundeejere. Hunden er altid glad, når man kommer hjem, og den er dig evigt hengiven. Og så sørger den for, at du får masser af frisk luft og motion. Men det er samtidig et stort arbejde og forbundet med mange forpligtelser at have hund. Det kan derfor være en kilde til dårlig samvittighed, hvis man ikke synes, man aktiverer den nok.

En hund aktiveres ikke kun ved at blive luftet. Mange hunderacer er faktisk næsten umulige at gå trætte. Selv om du synes, du har gået en rigtig lang tur, vil hunden kunne gå turen om igen uden problemer. Kombineret med motionen, selvfølgelig, er det faktisk hundens hjerne, der skal på arbejde. Den skal udfordres via forskellige lege og øvelser. Dette kræver tålmodighed og mange godbidder.

Vejen til hundens hjerte går gennem dens mave

Godbidder, og i det hele taget hundens glæde ved mad, er alfa og omega, når din hund skal aktiveres. Hundeskåle findes i alverdens afskygninger, og de fleste tænker nok, at det jo bare er en skål. Men det er faktisk langt mere kompliceret end som så.

Hvis du har en hund med lange ører, fx en Cocker Spaniel, bør du vælge en oval skål, så hunden kan drikke og spise uden at få våde ører. Og har du en meget forslugen hund, kan du fx vælge en skål, der er udformet som en labyrint, så det kræver mere arbejde at få fat i maden. Sidstnævnte type skål er en rigtig god måde at aktivere hunden på, da den skal arbejde sig igennem labyrinten for at få sin mad. Nogle vælger også at smide godbidder eller tørkost i haven, så hunden skal søge/snuse sig frem til maden. Hunden elsker det, og den er dejlig træt bagefter.

En aktiveret hund er en glad hund

En hund, der bliver aktiveret, er en meget mere velafbalanceret hund, fordi den har det godt. Der er mindre tendens til, at den ødelægger ting, da dette ofte skyldes kedsomhed. Hunde elsker at lære nye ting, og når du aktiverer din hund, har du dens fulde opmærksomhed. Dette betyder også, at din hund sover meget bedre, på samme måde som de fleste mennesker gør, når de har haft udfordringer i løbet af dagen.

Samtidig kræver ovennævnte måder at aktivere din hund på ikke en hel masse af din tid, men det har alligevel stor effekt. Og hunden er jo en del af familien, så kun det bedste er godt nok.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *