Når man skal indrette sit soveværelse, er der nogle essentielle ting, som bare skal være på plads. En af de vigtigste ting, man skal have på plads i soveværelset, er selvfølgelig garderoben. Det er her, hvor man kan opbevare alt sit tøj, så det ikke ligger fremme og roder. Valg af garderobe er derfor en stor beslutning, og der er flere ting, man skal overveje inden, man vælger. Det er vigtigt at finde en garderobe, som har plads til al ens tøj, samtidig med at den ser pæn ud inde i soveværelset. Det nytter heller ikke noget, hvis man har et mindre soveværelse, at garderoben fylder halvdelen af værelset. Det handler altså om at finde en garderobe, som både har plads til at opbevare alle ens ting, samtidig med at den klæder soveværelset. Du kan blandt andet finde din nye garderobe fra AUBO, som har et bredt udvalg af forskellige typer og designs.
5 tips til at skære ned i dit tøj og skabe mere plads i garderoben
Som sagt, er det ikke alle, som har plads til en kæmpe garderobe inde i soveværelset. Det er en skam, hvis man har så meget tøj, at garderoben ender med at fylde halvdelen af værelset. Det ser ikke særlig pænt ud, og det er heller ikke ligefrem praktisk, med en så stor garderobe, hvis pladsen ikke er til det. Derfor kan det være en god idé at skære ned i sit tøj og leve en smule mere minimalistisk, hvis man ikke har plads til en kæmpe garderobe. Her er der 5 tips til, hvordan du rydder ud i dit tøj.
- Behold det tøj, som gør dig mest glad. Det er selvfølgelig et relativt simpelt tip, men når man har rigtig meget tøj, så ved man i bund og grund også, hvilke tøjstykker der egentlig gør en glad. De har førsteprioritet, når man skal vælge, hvilket tøj, man vil gemme.
- Hav fokus på de ting, du rent faktisk bruger. De fleste, som har meget tøj, ved, hvor lidt man egentlig bruger det hele. Der kan nemt være et tøjstykke, som man aldrig har brugt eller kun har brugt en gang. Derfor er det vigtigt, at man kun beholder det tøj, som man ved, at man får brugt.
- Behold noget tøj til hver årstid. Det er en god idé at beholde noget tøj, som passer til hver årstid. Hvis man smider alt ud, som hører til en bestemt årstid, så resulterer det i sidste ende med, at man nok går ud og køber en masse nyt.
- undgå ”måske” bunker. Lad være med at lave en ”måske” bunke. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man rent faktisk kommer til at bruge det, så er det bedre bare at smide det ud. De ting fra ”måske” bunken, ender som regel aldrig med at blive brugt alligevel.
- Sørg for at have basisting i garderoben. Basistøj, som en hvid eller sort t-shirt, er noget, man altid kan drage stor fordel af at beholde.