Annonce:

Sofaen er hjørnestenen i enhver stue. Det er her, familien kan samles, det er her, du kan invitere gæster til kaffe, og det er her, du kan tage en lur eller se en god serie efter en lang arbejdsdag. Det er altså vigtigt, at din sofa er i orden, og at den passer til dine behov.

 

Men hvordan finder man ud af, hvilken sofa man skal vælge? Og hvilke overvejelser skal du gøre dig, inden du går ud og investerer i en ny stofa? Der er mange forskellige modeller på markedet, og der er ikke én ”rigtig” mulighed. Valget afhænger helt af de ønsker, sofaen skal opfylde. I denne guide tager vi et kig på de forskellige sofatyper, du kan vælge mellem, og vi giver dig tips, der vil hjælpe dig med at opnå det mest optimale sofaarrangement. Læs med, og bliv klogere på de forskellige typer og på, hvad der bedst passer til dig.

 

Forberedelserne

 

Det er vigtigt, at du gør dit forarbejde, inden du går ud og køber en sofa. På et helt lavpraktisk plan er det f.eks. vigtigt, at du tager mål af rummet, så du ikke kommer hjem med en sofa, som er for stor eller for lille. Men det er også vigtigt, at du tænker rummets øvrige indretning ind. En sofa kan se fantastisk ud i butikken, men hvis den bliver sat ind i et miljø, hvor den ikke passer stilmæssigt eller farvemæssigt, vil det hele falde til jorden. Du bør altså starte med at overveje parametre som størrelse, stil og farve allerede inden du tager på sofashopping.

 

Hvilken type skal jeg vælge?

 

Når forarbejdet er gjort, og du skal til at vælge en sofa, kan man nemt blive overvældet af de mange muligheder. I den sidste del af denne guide stiller vi skarpt på tre af de mest brugte sofaer, nemlig modulsofaen, chaiselong-sofaen og sovesofaen. Dette vil forhåbentlig give dig lidt inspiration til din næste sofa og vejledning.

 

Modulsofaen

Modulsofaen er, som navnet antyder, bygget op af små moduler. Et modul kan f.eks. være en sædetype, et ryglæn eller en chaiselong. Den store fordel ved modulsofaer er, at du selv er med til at bestemme, hvordan din sofa kommer til at se ud. Du kan nemlig sammensætte de forskellige moduler efter din smag, så du kommer hjem med en sofa i præcis de former, dimensioner og farver, som vil få din stue til at spille.

 

Sofa med chaiselong

En anden meget populær sofatype er en sofa med indbygget chaiselong. En chaiselong er en slags lang hvilestol, og fordelen ved en sofa med chaiselong er, at du kan strække benene, hvis du sidder ved chaiselongen. På den måde kan du også bruge sofaen i mange forskellige sammenhænge. Har du gæster, kan chaiselongen indrettes til ekstra siddepladser, men er du alene, kan chaiselongen bruges til at flade ud og smide benene op.

 

Sovesofaen

En sovesofa er en sofa, der kan laves om til en seng. Det er et yderst praktisk valg, da du altså får to møbler i ét, hvilket sparer dig for noget plads. Af samme grund vælger folk ofte at bruge sovesofaer i f.eks. sommerhuse eller på gæsteværelser, hvor pladsen måske er lidt trang, men hvor der indimellem skal bruges en ekstra soveplads. En sovesofa er også en oplagt mulighed på teenageværelset, hvor man altså kan konvertere sin seng til en sofa og derved skabe en hyggekrog på sit eget værelse.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *