En lidt alternativ form for sovesofa finder vi i Cubed Deluxe 90 fra Innovation, som egner sig perfekt til mindre rum, da den er yderst kompakt. Den giver en sidde- eller liggeplads til en enkelt person, hvorfor det er et oplagt valg, hvis du gerne vil skabe lidt bedre overnatningsmuligheder for dine gæster i fremtiden.
De fleste forbinder sovesofaer med mindst to pladser. Derfor kan det måske godt være lidt underligt at se en model som denne blive nævnt her på Sovesofaen.dk, da du i realiteten kan argumentere for, at den i virkeligheden bør kaldes for en sovestol! Ikke desto mindre er Cubed Deluxe 90 et stærkt valg, såfremt du har brug for en enkelt ekstra soveplads i boligen. Lad os se lidt nærmere på den…
Billigste forhandler:
Mulige farver: Sand, Grå, Orange og Sort
Specifikationer Cubed Deluxe 90
- 200 x 90 cm (udslået mål)
- Designet af Per Weiss
- Madras med Nozag fjedre og koldskum
- Mulighed for opbevaring af sengetøj
- Unikt og kreativt design
Som du måske kan se ud fra billedet alene, er denne sovesofa/sovestol super interessant at lære lidt mere om. Stolen ser en smule lille ud, når den står i sin oprindelige form, men her skal du ikke lade dig narre – når den er udfoldet har den nemlig et mål på 200 x 90 centimeter, hvilket nogenlunde svarer til en almindelig enkeltseng. Med andre ord er det nok til, at en person kan ligge godt og behageligt, mens den samtidig ikke fylder helt ligeså meget som en almindelig sovesofa.
Madrassen er også yderst behagelig og i den grad med til at skabe en god oplevelse for personen, som sidder eller ligger på den. Madrassen er udstyret med solide posefjedre, hvilket er lig med en god kropsstøtte. Indeni finder du mulighed for opbevaring af dit sengetøj – endnu en god fordel, således du altid har styr på, hvor det er.
De 2 bedste grunde til at vælge Cubed Deluxe 90
Siden du har fundet vej til siden, går vi ud fra, at du har en vis interesse i stolen, men hvis du stadig er lidt i tvivl, om den er noget for dig, vil vi hurtigt komme med de 2 bedste grunde til lige præcis at vælge denne model – på den måde kan du måske få bedre styr på overvejelserne!
- Kvalitetsfuldt dansk design
En rigtig god grund til at vælge denne model er simpelthen på grund af designet. Den har et virkelig unikt look, og selvom vi er klar over, at det næppe falder i alles smag, er der mange, som er helt vilde med netop denne stil. Den rødlige farve gør den oplagt til et kontor eller gæsteværelse. Eventuelt kan du også overveje at lade den stå i et teenageværelse (se sovesofaer til teenagere her) til, når der kommer venner forbi!
- Yderst god komfort
Vi var lidt inde på det tidligere, da vi nævnte, at du ligger godt og behageligt som følge af størrelsen og den gode kropsstøtte. Der er egentlig ikke ret meget mere at tilføje, men det fortjener ganske enkelt bare at blive slået fast igen. Komforten er nemlig rigtig god, og hvis du er på udkig efter en sovesofa på denne størrelse, bliver det svært at finde en mere behagelig en af slagsen.